Kontakt os | Viggo

Fitness på efterskole for dig der vil have mere styrke - også mentalt

Vil du på efterskole i 10. klasse og er både din fysiske og mentale styrke vigtig for dig, dit liv og din sport? Så prøv at læse med her.

På Fitness skal du blive en bedre sportsudøver på alle niveauer. Du skal have mere power, udholdenhed og mental styrke til at skabe bedre resultater.

På Fitness er det oplagt at kombinere din træning med din egen sportsgren. Det kan være løb, boksning, fægtning, cykling, roning eller noget helt andet. Vi sørger for at gøre din træning relevant og målrettet til netop dér, hvor du har brug for et boost for at udvikle dig.

Vi er sammen om at sætte målet for din træning, og vi skaber et unikt program, så du overgår dine egne forventninger.

Hvor langt kan du nå? Hvor stærk kan du blive? Find ud af det på Fitness sammen med andre, der vil det samme som dig.

Spring til

Alt om fitness på efterskole hos os

På fitness-linjen skal du turde arbejde aktivt med dig selv. Til gengæld lærer du, hvordan du med flid og målrettet træning kan opnå toppræstationer – både inden og uden for sportens verden.

Træningen

Træningen på Fitness er målrettet til at udvikle din fysik og psyke. Du får nogle fantastiske redskaber, du kan bruge hele livet.

Mentalt lærer du om forskellige personlighedstyper, hvordan vores styrker og udfordringer er forskellige og bruger det at definere dine personlige målsætninger – og til at lære at definere andres.

Fysisk vil du opleve, at du bliver stærkere og kan præstere bedre hen over året. Det gælder både din

  • udholdenhed
  • kondition
  • smidighed
  • koordination
  • og muskelstyrke.

 

Du afslutter dit skoleår med et linjeprojekt, der tager udgangspunkt i de temaer, du har arbejdet med i løbet af året.

Filosofi

På fitnesslinjen er vi alle lige. Vi fungerer som et team, men træningen bliver også opdelt, så alle bliver udfordret på deres niveau.

Du har naturligvis også mulighed for at træne i fritiden, hvis det passer til din skolegang og øvrige forpligtelser på skolen.

For at få mest muligt ud af din træning, skal du vise vilje til at forbedre dig fysisk og mentalt gennem mod, disciplin og hårdt arbejde.

Vi forventer:

  • At du hver dag møder op forberedt og klar til at blive lidt bedre end i går
  • At du ønsker at være en del af skolens mest alsidige linje med plads til forskellighed
  • At du både evner at udvikle dig individuelt og tager ansvar for fællesskabet

Linjeture

Vi tager på en linjetur til udlandet hvert år. Vi finder et sted, hvor der er gode og sjove træningsforhold med mange forskellige træningsmuligheder.

Det er en fantastisk uge, hvor vi er afsted sammen og ikke skal tænke på andet end at træne og finde ny inspiration.

Målet med turen er at udfordre os selv i nye omgivelser og ikke mindst styrke det fællesskab, vi har på linjen.

Linjeturen er noget, vi alle glæder os rigtig meget til hvert år.

Konkurrencer

Vi deltager ofte og gerne i konkurrencer. Nogle er obligatoriske, mens andre er frivillige.

I de obligatoriske konkurrencer tager vi altid udgangspunkt i dit niveau, men sørger for, at du bliver udfordret, så du opnår dine mål og kan sammenligne dig med andre.

Vi har en fast overbevisning om, at du udvikler dig bedst, når du tør udfordre dig selv.

Samarbejde med klubber

På fitness-linjen er der mulighed for at træne i en række klubber inden for forskellige sportsgrene.

Vi er altid meget åbne for at etablere et nyt samarbejde med en klub, hvis du gerne vil dyrke en særlig sport.

Træningen i klubben skal altid koordineres med dit skema på skolen. Hør mere, når du inviteres ind til en individuel samtale.

Her er dine trænere

Sisse Bruun Jepsen

Jeg underviser på fitness-linjen og i matematik. Og så er jeg studievejleder. Så det er mig, der hjælper dig med at finde ud af, hvad du skal bruge din fremtid på, når du er færdig med dit år på efterskolen.

Jeg elsker at arbejde med unge mennesker og føler faktisk, at jeg har verdens bedste arbejde. Det motiverer mig enormt at være med til at gøre en forskel for dig og de andre elever.

Jeg drives af at løfte i flok, fordi jeg ved, at de største succeser altid skabes i samarbejde med andre. Det er ikke mindst den fælles indsats, der har skabt det unikke miljø på Brøndby Idrætsefterskole for både elever og medarbejdere.

Magnus Bargholz

Jeg er selv tidligere elev på skolen og har tidligere spillet fodbold på eliteplan. Siden sommeren 2018 har jeg skiftet fra fodbolden til triatlon på elite niveau.

Jeg drømmer om at blive fuldtidsprofessionel triatlet, og derfor bruger jeg meget af min tid på at træne. Jeg har altid interesseret mig for træning både fysiologisk og mentalt. Jeg har af den grund i mange år, læst om fysiologien bag træning, samt testet mange ting af i praktisk.

Jeg sætter en stor glæde i at hjælpe andre, og forhåbentlig kan jeg som træner på fitness-linjen hjælpe eleverne til at opnå deres drømme, indenfor deres sportsgren eller med at leve et sundt liv og komme i god form.

Kontakt os med spørgsmål her

Send dit spørgsmål, og vi svarer, når vi kan.