Vi lægger meget stor vægt på, at du og alle på skolen får en sund og varieret kost, der tager højde for individuelle behov, så vidt det er muligt.
Vi forstår, hvor vigtig ernæring er for alle idrætsudøvere, og derfor serverer vores køkken måltider, der både smager godt og understøtter både dit fysiske og mentale velvære.
Vores køkken serverer tre hovedmåltider og fire mellemmåltider hver dag. Så kan du spise optimalt før, under og efter deres træninger.
Morgenmaden består for eksempel af sunde kornprodukter, frisk frugt, yoghurt og proteinrige fødevarer, mens frokost og aftensmad er retter, som kombinerer både smag og ernæring.
Vi ved, at du kan have et travlt skema med træning og kampe, og derfor giver vi dig mulighed for at lave en madpakke, som du kan tage med dig..
Vi har både søde og dygtige kokke og køkkenpersonale.
De sørger for, at maden er nøje tilrettelagt i forhold til makronæringsstoffer (fordelingen mellem protein, kulhydrat og fedt) og mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler).
Vi vil gerne sørge for at du får de nødvendige næringsstoffer, der hjælper dig med din fysiske udvikling og at præstere maksimalt til dagligt.
Vi tager højde for alle elevernes individuelle behov og præferencer, hvor det er muligt. Herunder også allergier og særlige diæter som vegetarisk eller vegansk kost.
På Brøndby ser vi ernæring som en vigtig del af din dannelse, som idrætsudøver.
Alle elever får mulighed for at lære om sund kost og god madkultur. Dette giver dem både teoretisk viden og praktiske færdigheder, de kan tage med sig videre i livet.
Du skal også i køkkenet 2-3 gange om året. Her er du sammen med de andre fra din kontaktgruppe. I hjælper med at forberede måltiderne, vasker op og gør rent efter spisning morgen, middag og aften. Du lærer om basale hygiejneregler, og du bliver taget med på råd om den kommende uges menu.
Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard 6
2605 Brøndby
For at give dig den bedste oplevelser og hjælpe os med at få nye elever til skolen bruger vi cookies. Hvis du giver dit samtykke kan vi behandle data som f.eks. adfærd og klik. Vi bruger data til at forbedre vores markedsføring og statistik.