Forlænget frist - du kan stadig nå med

Sjov Pigecamp på efterskole for piger i 7.-9. klasse

Start sommerferien med 3 aktive dage med træning på en af vores linjer: fodbold, dans eller fitness, og med masser af sjov, hygge og nye veninder.

Mandag 29. juni til onsdag 1. juli 2026

pris 1.495 kr. - Inkluderer mad, ophold, aktiviteter og camp T-shirt.

Sikr dig din plads

Mange har allerede tilmeldt sig til 3 sjove, hyggelige og aktive dage på idrætsefterskole.

Derfor skal du tage med

  • Kom som du er – om du nybegynder eller øvet er ikke vigtigt – og det kræver ikke særligt udstyr.
  • Sjov og seriøs træning på én eller flere linjer med dygtige instruktører.
  • Masser af hygge, sjov og aktiviter sammen.
  • Fællesskab og nye venskaber.
  • Vi sørger for et trygt og godt fælleskab, hvor alle er med.
  • Er du nysgerrig på efterskole? Prøv hvordan det er at gå på idrætsefterskole.
  • Alt er med i prisen og du får en fed t-shirt med hjem.
  • Tag herfra med gode, aktive og sociale oplevelser.

Tilmelding

Sådan tilmelder du dig:

1. Udfyld formularen
2. Betal 1.495 kr. via MobilePay 74973
3. Du modtager bekræftelse på mail

Start din sommerferie på en sjov camp for piger i 7. og 9. klasse

Kom og oplev 3 sjove dage med træning på en eller flere af vores linjer: fodbold-, danse- eller fitnesslinje.

Det er 3 sjove dage, hvor du kan prøve, hvordan det er at  gå på efterskole og træne med på én af vores tre linjer, eller du kan prøve dem alle sammen. Det bestemmer du selv.

Tag afsted alene eller tag en veninde med. Vi lover det bliver sjovt, og du kommer til at møde andre piger, der er lige så vilde med idræt som dig og få nye venskaber.

Det hele er med i prisen

Det koster 1.495 kr. at være med – og mad, ophold og aktiviteter er med i prisen.

Du får også en fed camp t-shirt med i prisen.

Sådan kan din dag på pigecamp se ud

vi sætter det endelige program sammen senere og i forhold til antallet af deltagere, alder og jeres valg af linjer. Her kan du se hvordan en dag kunne se ud …

07.30   Morgenmad

08.30   Yoga og udstrækning

09.30   Træning på din valgte linje(r)

11.00   Pause og hygge

11.30   Frokost

12.15   Sjov aktivitet for alle – Fx Stjerneløb på BIE

13.30  Træning på din valgte linje(r)

15.30   Lidt at spise og drikke

16.00   Sjov aktivitet – Fx rundbold eller fritid

17.15   Pause og hygge

18.00   Aftensmad

19.30   Efterskolehygge – fx Bålhygge og stormester

21.00   Lidt at spise og drikke

21.30   Hyggetid

22.00   Godnat og sov godt

Tilmeld dig en af vores linjer eller prøv dem allesammen

Du er i gode hænder

På campen skal du møde vores trænere, der normalt tager sig af vores unge på efterskolen. De er dygtige, har styr på deres ting og er rigtigt gode til at sørge for, at alle kan være med – om du er nybegynder eller øvet. 

Mød de voksne

Campen er for alle

Du skal ikke have et bestemt niveau eller erfaring for at deltage. Men du skal have lyst til at møde nye venner, have det sjovt og så må du gerne føle dig lidt bedre og klogere, når du tager hjem, end da du kom.

Du skal ikke have noget særligt udstyr for at deltage, men velegnet fodtøj, der passer til linjerne er en god idé.

Vi skriver til dig først i juni med praktiske oplysninger, pakkeliste og så videre.

du bor på dele-værelser med eget bad

På en efterskole skal du være klar til at være sammen med – og bo sammen med – andre. På camp’en kommer du nemlig til at dele værelse med op til to andre piger.

Alle vores værelser har eget bad – så ingen fællesbad her.

Praktisk info

Så snart I har indsendt tilmeldingen i formularen og har indbetalt kr. 1.495,- med deltagers fulde navn på MobilePay 74973, så er tilmeldingen gældende, og I vil modtage en bekræftelse på mail. 

Tilmeldingsfrist 

Ny frist – Søndag d. 21. juni 2026.

Afbestilling

Du kan afbestille med fuld retur af beløbet indtil den 1. juni.

Afbestilling skal ske på e-mail: kontakt@brondby-ie.dk

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til os, så er du meget velkommen til at kontakte kontoret.

Kontakt os her.

Vil du starte til august?

Vi har udvidet med flere pladser og har måske plads til dig der vil starte i august?