Familiecamp 2026

Søndag 6. juli til fredag 11. juli 2026

5 sjove dage i København med familiehygge, Tivoli, Den Blå Planet, aktiviteter for store og små og masser af nye legekammerater - Og så er det næsten all inclusive.

pris 8.995 kr. - 14.995 kr. pr. værelse fra 2 til 4 personer

inkl. værelse med eget bad, måltider og aktiviteter

ture til tivoli med turpas, den blå planet & møns klint er med i prisen

Familiecamp 2026

Søndag 6. juli til fredag 11. juli 2026

5 sjove dage i København med familiehygge, Tivoli, Den Blå Planet, aktiviteter for store og små og masser af nye legekammerater - Og så er det næsten all inclusive.

pris 8.995 kr. - 14.995 kr. pr. værelse fra 2 til 4 personer

inkl. værelse med eget bad, måltider og aktiviteter

ture til tivoli med turpas, den blå planet & møns klint er med i prisen

Velkommen på familieferie tæt på København med masser af sjov, oplevelser og nye venner

På Brøndby Idrætsefterskole, kun 10 km fra Københavns Rådhusplads, slår vi dørene op for ’FamilieCamp’ i uge 28, 2026.

Det bliver en uge, hvor du sammen med masser af andre familier, får et program fyldt med sjov, leg og fede ture til blandt andet Tivoli og Den Blå Planet.

Vi sørger for et aktivt program, som I kan hoppe til og fra, lige som I har lyst til.

Der vil være mulighed for børnene til at give den gas i hoppeborgen, udfordre værelsesnaboen i diverse spil, lave en perleplade, male eller andre kreative aktiviteter.

Der er også fri adgang til vores fitnesscenter, hvor vi kan mødes til yoga eller en gang cardio- eller styrketræning. 

Derudover kan man blandt meget andet løbe en tur, hygge sig med de andre eller tage badetur til stranden.

Vi sørger for at der løbende er aktiviteter til de voksne – og ellers er det bare at slå benene op, mens ungerne spæner rundt og leger med deres nye kammerater.

Vi slutter aftenerne af med fællessang omkring bålstedet med gode historier fra dagen. 

Og så er det hele næsten ’all-inclusive’, så når I har betalt, er det kun egne ‘indslag’, I skal have penge op af lommen til.

familiecamp er for alle børnefamilier og alle aldre

Vi har lavet familiecamp så familier på tværs af alle generationer, kan tage på ferie sammen. Der er aktiviteter for unge, voksne og alle der vil have en anderledes og nærværende ferie med nem adgang til København og Sjælland.

Foreløbigt program

Vi har lavet dette foreløbige program, for at I kan se, hvad I kan glæde jer til. 

De store ture ud af huset ligger fast, men ellers udvikler vi på programmet hen mod sommer.

I forhold til aktiviteterne, er det også op til, hvad der lige er stemning for på dagen – og vejr og vind spiller jo også ind.

HUSK! Alle aktiviteter i programmet er et tilbud til jer, og I bestemmer selv, hvor meget og lidt, I deltager undervejs.

Klik gennem programmet her

Søndag

17. 00 Ankomst og indkvartering
18.30 Aftensmad
19.30 Fælles orientering om ugen og skolens faciliteter + sang
20.30 Kaffe, kage og hoppeborg

Mandag

Morgenmad
09.00-12.00 Aktiviteter: Fx kreaværksted, Fitness, Yoga, Fodbold, beachvolley, padel
12.00-13.00 Frokost
13.00-15.00 Aktiviteter
15.00-18.00 Hoppeborg, spil og hygge + forældreaktivitet
18.00-19.00 Middag
21.00-23.00 Bålhygge med snobrød og slush ice + forældreaktivitet

Tirsdag 

Morgengymnasik/aktivitet
08.00-09.00 Morgenmad og mulighed for madpakkesmøring
09.00 – 17.00 Afgang til Den Blå Planet
18.00-19.00 Middag
19.00-23.00 Hygge/Spil/Hoppeborg/Slush Ice/Pop Corn + forældreaktivitet

Onsdag

Morgengymnastik/aktivitet
08.00-09.00 Morgenmad og mulighed for madpakkesmøring
09.00 – 17.00 Afgang til Møns Klint
18.00-19.00 Middag
19.00-23.00 Hygge/Spil/Hoppeborg/Soft Ice/Snobrød + Forældreaktivitet

 

Torsdag

Morgengymnastik/aktivitet
08.00-09.00 Morgenmad og mulighed for madpakkesmøring
09.00 – 17.00 Tur til Tivoli
18.00-19.00 Middag på skolen eller spise ude (spise ude er med egenbetaling) 
19.00-23.00 Hygge/Spil/Hoppeborg og kage + Forældreaktivitet

Fredag

Morgengymnastik/aktivitet
08.00-09.00 Morgenmad og mulighed for madpakkesmøring, hvis man vil afsted før frokost
09.00-12.00 Hoppeborg, spil og leg
12.00-13.00 Frokost
13.00-14.00 Fælles afslutning og afgang

Praktisk info

Betaling

Forskud betales ved tilmelding

I betaler 2.500 kr. i forskud ved tilmelding. Afbestiller I før 1. juni, får I forskuddet retur.

Så snart I har sendt jeres tilmelding og indbetalt forskudsbetalingen, er I tilmeldt og modtager en kvittering fra os.

Indbetal inden for 3 dage på bankoverførsel eller MobilePay:

  • Mobile Pay: 74973
  • Bank: 5317 0000240897

Oplys samme navn som ved tilmelding ved betaling.

Det resterende beløb opkræves til betaling 2. juni

Det resterende beløb bliver opkrævet med frist den 2. juni.

Betaler I ikke det resterende beløb til tiden, bortfalder jeres tilmelding, og I får ikke jeres forskud retur.

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 3. maj

Afbestilling

Du kan afbestille med fuld retur af jeres forskud indtil den 1. juni. 

Flere informationer

Når du er tilmeldt, får du alle detaljerne og praktiske oplysninger tilsendt.

Har du spørgsmål?

Kontakt os her.

Sådan skal I bo og spise

Værelser

I bor på klassiske efterskole-værelser med eget bad og plads til op til 4 personer.

Det er ikke D’Angleterre, men her er god plads, og naturligvis pænt og rent.

Skolen

Vi har en klassisk idrætsefterskole, med masser af faciliteter til sport, idræt, fitness og leg.

Maden

I spiser sammen i spisesalen, hvor vores dygtige køkkenpersonale sørger for, at I går mætte fra bordet.

Vi hjælpes af med at rydde bordene – men bare rolig – vi tager opvasken.

Vi spiser sund og god mad, som både voksne og børn kan lide. 

Der er vand og saft til alle måltider. Øl, vand og vin kan købes i boden.

NB! Har man specielle kosthensyn eller allergier bedes man skrive det ved tilmelding.

Tæt på byen, bus, tog og hele Sjælland

Det er nemt at komme både med bil og offentlig transport til Brøndby Idrætsefterskole. Man er naturligvis velkommen til at tage cykler med.

det får du med i prisen

oplevelser, ture og sjov

hygge og fællesskab

priser

Tilmelding